Manual (Da) BasisStyling af kort vha. QGIS

Styling af kort vha. QGIS

QGIS desktop-programmet er et populært open source alternativ til bl.a. MapInfo og ArcMap. Flere og flere organisationer, heriblandt kommuner, er begyndt at anvende QGIS som et supplement til de kommercielle GIS produkter – nogle har endda taget skridtet fuldt ud og helt erstattet deres kommercielle desktop GIS med QGIS.

GC2 har ”QGIS Server” indbygget. Denne serversoftware gør det muligt at udstille det du ser i dit desktop QGIS som en Web Map Service (WMS). Kort fortalt er QGIS MapServer en modificeret UMN MapServer, hvor grafikmotoren er skiftet ud med den, som sidder i desktop QGIS. Da GC2 allerede anvender MapServer som grafisk back-end, passer QGIS MapServer fint ind som et supplement.

Inkluderingen af QGIS Server i GC2 indfrier et længerevarende ønske blandt GIS brugere om, at kun skulle lave kortopsætning i ét GIS produkt – i modsætning til at gøre det på både desktop og web, hvor stylingen aldrig bliver helt ens.

Nedenfor følger hvordan du bruger QGIS til at style dine kort i GC2.

  1. I Database-fanen klik på Services knappen.
  2. Kopier strengen fra det øverste felt (WFS-T)

Så skal du over i QGIS.

Bemærk, at din QGIS opsætning kan se anderledes ud end på billederne.

  1. Etablere en ny WFS forbindelse.
  1. I WFS dialogen klik på New.
  2. I URL, indsæt strengen fra GC2 og i Name skrives et sigende navn.
  3. Klik OK.
  4. Klik Connect.
  1. Vælge hvilke lag du vil hente ind og opsætte.
  2. Klik Add.

 

  1. Opsæt laget med den ønskede styling.
  2. Gem projektet.
  1. Tilbage i GC2 Admin klikkes på New layer.
  2. I upload dialogen vælges QGIS.
  3. Klik Add Files og vælg din QGIS projektfil (her Untitled.qgs)
  4. Klik start upload.
  1. Efterfølgende vises hvilke lag, som har "modtaget" QGIS styling.

Nu bruges QGIS Server grafisk back-end og styling fra QGIS kan ses.

  1. Bemærk, at det kan være nødvendig at klikke på Update i Tile cache fanen 

0 Comments

Add your comment

E-Mail me when someone replies to this comment