Sub-brugere
Denne funktion gør det muligt at oprette nye brugere under din almindelige GC2 konto. De nye brugere kaldes sub-brugere og har ikke deres egen database, men vil logge ind i "forældre" databasen. Forældre-brugeren vil være i stand til at tildele sub-brugerne privilegier, såsom læse/skrive adgang til bestemte lag. En ny sub-bruger får sit eget schema i databasen, hvor denne kan skabe egne datasæt og tildele privilegier til andre sub-brugere.
Opret ny sub-bruger
- Start med at klikke på 'New sub-user'.
- Angiv et navn til den nye sub-bruger. Navnet skal være unikt blandt alle brugere og sub-brugere på serveren.
- Tilføj en email.
- Vælg et password.
- Sub-brugeren kan tildeles sit eget schema (med samme navn som sub-brugeren). I dette schema har sub-brugeren fulde privilegier til alle lag.
- NY FUNKTION
Sub-bruger oversigt
Alle sub-brugere vises ude til højre på dashboardet hvor de kan slettes.
Tildeling af privilegier
- Start med at vælge hvilket lag du vil give sub-brugere adgang til. Klik på en lag-linje i Database-fanen, så den bliver grå. Klik derefter på Privilegier.
- I dialogen kan sub-brugere nu tildeles privilegier til laget. Der er fire niveauer: 'Ingen', 'Kun læse', 'Læse og skrive' og 'Alle'
Ingen: Sub-brugeren har ingen adgang til laget. Dvs. sub-brugeren kan ikke se laget i GC2 Admin, Viewer og WMS/WFS.
Læse: Kun læseadgang. Laget er synligt for sub-brugeren i GC2 Admin, Viewer og WMS/WFS.
Skrive: Giver sub-brugeren adgang til at skrive til laget i GC2 Admin og gennem WFS.
Alle: sub-brugeren kan ændre laget egenskaber, såsom style og tabel-struktur.
Vigtigt!
Det er vigtigt at sætte lagets Authentication niveau til "Read/write", hvis nogle sub-brugere kun får tildelt læse-privilegier. Ved 'Write' har alle læse-privilegier, herunder sub-brugere.
Sub-bruger WMS/WFS password og API-nøgle
Sub-brugerne skal selv vælge password til WMS/WFS og API-nøgle. Når sub-brugeren har logget ind på almindelig vis klikkes på:
- Tjenester for at få Service dialogen frem.
- Password vælges og der klikkes på Opdater.
- Evt. ny API nøgle skabes (Dette er ikke nødvendigt, da der bliver skabt en nøgle automatisk).
0 Comments
Add your comment